Nyt fra Bandagist Jan Nielsen A/S
Her finder du nyheder fra Bandagist Jan Nielsen A/S
Så er endnu en ISO recertificering godt overstået!
ISOarbejdet og auditeringerne sikrer kvalitetsstyring af vores arbejdsprocesser.
Just Human
Just Human er en fond og en bevægelse skabt på initiativ af Chris MacDonald.
Det er ingen hemmelighed, at vi gennem mange år er blevet inspireret af Chris MacDonalds tanker, viden, visioner og energi. Ikke mindst derfor bakker vi op og støtter Just Human med et guldsponsorat. Vi vil mere end "blot støtte", vi vil aktivt arbejde for at implementere og inspirere viden og værdier. Vi markerede sponsoratet ved at invitere Chris MacDonald til at give et helt særligt foredrag, særligt tilegnet vores patienter og deres pårørende, på vores nytårskur 2019
Jans blog
Jan Nielsen og andre fra teamet deler på Jans blog tanker om den verden, vi møder.
Læs med, del meget gerne og kontakt os, hvis du har emner, vi skal sætte fokus på.
PROTESECOVER I 3D PRINT
Du har nu mulighed for at sætte dit personlige præg på din protese med et 3d-printet cover. Fremstillet i polyamid og formet så det nøjagtigt matcher det andet ben, kan coveret fremstilles i adskillige skulpturelt smukke markante udformninger i en alsidig farvepalet. Kontakt os, og hør om dine muligheder.
Nu i Fredericia!
Vi kommer nu på Vasegårdens klinikker i Fredericia.
Theis tilbyder vejledning og afprøvning af dropfodsskinner og andre ortoser til kroppen, samt ikke mindst funktionel el-stimulation (FES) til ben og hånd, myoelektrisk armortose, exoskelettet Indego, Raphael smart glove og mange andre innovative løsninger til et liv i fysisk aktivitet.
Konsultation er gratis, kontakt os på 33118557 for information og tidsbestilling
Starband temaeftermiddag 10. september 2020
Bandagist Jan Nielsen indbyder til temaeftermiddag om Starband hjelmbehandling til børn (3-18 måneder) med asymmetrisk eller flad hovedform.
Torsdag d. 10. september 2020 kl. 12-15 i Frederiksborggade 23 (ved Torvehallerne og Nørreport)
Overlæge Hanne Hove, vores lægefaglige konsulent, fortæller om kraniofaciale misdannelser inkl. kraniesynostosis og differentialdiagnosen lejringsbetinget plagiocephali.
Vores Starband bandagistteam orienterer om hjelmbehandling
Der serveres let frokost samt kaffe.
Kontakt os på event@bjn.dk hvis du ønsker at vide mere eller tilmelde dig.
Mollii® kan med elektrisk stimulering dæmpe spasticitet og tonus hos børn og voksne.
Ved spasticitet er der, hvad man populært kan kalde en kortslutning af kroppens naturlige elektriske kredsløb. Ved at stimulere de store muskelgrupper lokalt med en strøm, der svarer til nervesignalernes naturlige frekvens, ophæves spasticiteten, og viljestyrede bevægelser bliver mulige. Mollii® har sat metoden i system, således at 58 muskelgrupper stimuleres samtidigt, vel at mærke svarende til den enkelte muskelgruppes behov. Effekten er overbevisende og opretholdes ved blot få timers ugentlig brug af Mollii®. Kontakt os via kontaktformular eller telefon, hvis du ønsker yderligere information eller en afprøvning af Molliidragten.
Bandagist Jan Nielsen A/S deltager i internationalt centerstudie, der skal dokumentere effekten af Mollii®.
Ampfin svømmeprotese
Ampfin svømmeprotese er en individuelt tilpasset protesefinne til svømning og dykning.
Her er det våde elements svar på en løbeprotese. Kontakt os gerne, hvis du vil høre om muligheden for at prøve en Ampfin.
Comfort Socket Design
Comfort Socket Design er et innovativt protesedesign med åben ramme. Det giver mulighed for, at musklerne kan arbejde frit, der er færre varmegener og intet tryk ved siddebensknoglen.
Tilbagemeldingerne fra vores patienter er virkelig positive, såvel fra dem der har været protesebrugere i årevis, som dem hvor comfort socket design er en naturlig del af deres allerførste proteseforsyning.