Patienten i centrum
Patienten i centrum; men mellem to kasser. I denne måned, november 2017, fik vi - Susanne Bloch og Jan Nielsen - foretræde for Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, da vi ønskede at gøre opmærksom på, at de borgere der har brug for hjælp risikerer at havne i krydsfeltet mellem regioner og kommuner. Fra vores arbejde - tæt på patienter, der indlysende har gavn af hjælpemidler til at genoprette eller opretholde funktion grundet sygdom eller ulykke - kunne vi komme med konkrete eksempler, hvor kommuner og regioners kassetænkning er vigtigere end interventionens bidrag til borgerens selvstændighed. Vi ved, at borgere i et genoptræningsforløb ofte må vente med at få deres hjælpemiddel til efter at genoptræningen er slut. De muligheder hjælpemidlet giver, kommer derfor ikke til at indgå i træningen. Hos Bandagist Jan Nielsen ligger det os på sinde, at borgere med funktionsnedsættelse understøttes i at udnytte egne ressourcer, uanset om lidelsen er stationær eller kan progrediere. Derfor gjorde vi under foretræde opmærksom på, at det at få hjælpen i sig selv kan være en udfordring. Det kan have store omkostninger for patienten, men også blive fordyrende for samfundet. Vi er taknemmelige for muligheden og den store lydhørhed, vi oplevede fra udvalgets medlemmer.