Ny protesebruger
Hos Bandagist Jan Nielsen A/S forstår vi, at det kan være en overvældende proces at blive ny protesebruger. Vi har derfor lavet et overblik over det at blive ny protesebruger nedenfor.
Rejsen fra nyamputeret til din første protese
Postoperativ stumpbehandling
Efter amputation kan du få kompressionsforbinding eller liner, der hjælper med at mindske hævelse og forme stumpen, så man opnår en bedre pasform i det senere protesehylster.
Første konsultation hos bandagisten
Bandagisten vurderer din styrke, mobilitet og daglige aktivitetsniveau. På baggrund af disse oplysninger og dine personlige mål designes en protese, der passer til dine behov. Her er det vigtigt at drøfte forventninger, så bandagisten kan tilpasse protesevalg og komponenter mest hensigtsmæssigt.
Den første protese
Når såret er helet, og hævelsen er faldet, kan du få din første midlertidige protese. Denne er normalt enkel at justere, fordi stumpens form kan ændre sig en del i de første måneder. Bandagisten vejleder i, hvordan du tager protesen på, rengør den korrekt, og eventuelt bruger protesestrømper, så pasformen bibeholdes.
| Vurdering | Du kan få foretaget en vurdering af din funktionsnedsættelse hos vores team af klinikere, der blandt andere består af bandagister, fysioterapeuter og fodterapeuter. De vil i samråd med dig vurdere, hvilket hjælpemiddel der er det mest nyttige for dig. |
| Ordinering af hjælpemiddel | I nogle tilfælde skal du forbi din læge og have en ordination, hvis du ikke allerede er blevet tilsetfor din funktionsnedsættelse. Denne ordination bruges som vurderingsgrundlag, når kommunen skal afgøre din ansøgning. |
| Ansøgning | Vi hjælper gerne med at skrive og sende din ansøgning for dig. Såfremt du ikke har hørt fra kommunen i 2-3 uger, kontakt der gerne os elelr din kommune. Husk, du har frit leverandørvalg, også hvis kommunen har foreslået en anden leverandør. |
| Bevilling | Afgørelsen på din ansøgning/bevilling kommer fra kommunen i din e-boks eller via brevpost. Kontakt os så snart du har modtaget din bevilling, så vi kan fastlægge en dato for måltagning, afprøvningen og udlevering af dit produkt. Vi får ikke direkte besked fra kommunen om dette, kun igennem dig. |
| Prisgodkendelse | I nogle tilfælde står der på bevillingen, at der skal indhentes en prisgodkendelse hos kommunen før hjælpemidlet må produceres. Du skal bare henvende dig til os, så klarer vi denne opgave for dig. |
| Leveringstid | Vi arbejder med levering af dit produkt til prøve inden for 5 hverdage efter godkendt pris ved kommunen. Herefter 5 dage til levering |
| Afprøvning og udlevering | Afprøvning og udlevering af dit produkt kan foregå på en klinik i nærheen af dig. Dog hvis du ikke harmulighed for det, kan vi komme i dit eget hjem. |
| Tilretningsgaranti | Vi tilretter dit hjælpemiddel løbende inden for 3 måneder efter dine behov, indtil det afhjælper dine udfordringer bedst muligt. |
Mange har prøvet det før dig
For at bevare liv og helbred må et par tusind danskere årligt miste en fod, en del af benet eller hele benet ved amputation. Det gælder både børn og voksne. Tabet kan skyldes arbejds- og trafikulykker eller en række sygdomme som f.eks. aldersbetinget følgesygdom.
Selv om amputation er et stort indgreb, så kan man trøste sig med, at mange benamputerede fører en helt normal tilværelse med brug af protese.
Den fornemmeste oopgave for bandagisterne hos Bandagist Jan Nielsen A/S er at hjælpe dig med at nå dine mål, hvad enten det er at føre din datter op ad kirkegulvet, leget med dine børn eller konkurrere i sport.
Vores opgave er at lytte til dig og dine behov, formulere en fælles målsætning og derefter skræddersy din protese så den præcist passer dig og udfylder dine personlige behov.
Løsninger på nye udfordringer du møder i din hverdag
Hjælp i hjemmet
Socialforvaltningen i din kommune leder og fordeler et korps af hjemmehjælpere til de dårligst stillede borgere. En hjemmehjælper kan komme på bestemte dage i en begrænset tid og hjælpe med indkøb, madlavning, rengøring og den personlige hygiejne. Tal med din sagsbehandler på socialforvaltningen.
Hjælpemidler
For en amputationspatient gælder Servicelovens regler om hjælp.
Boligen
Ændringer i boligen – f.eks. af dørtrin, ændret dørbredde, ekstra håndtag og gelændere samt ændrede badeforhold – foretages af din kommune efter aftale med kommunens ergo-, fysioterapeut eller repræsentant fra socialforvaltningen og sygehuset.
Ændringerne aftales i samråd med dig og dine pårørende, ofte ved besøg i hjemmet.
Motorkøretøjer og kørekort
Hvis det efter amputationen skønnes, at der skal stilles særlige krav til motorkøretøjet, kan disse udgifter dækkes, ellers søges over Bistandsloven. Socialrådgiveren vil vejlede dig om, hvordan dette løses.
Har du kørekort, så skal du selv ringe til det lokale motorkontor, da din førlighed er ændret. Den lokale motorsagkyndige vil så vurdere om, og hvordan, dit motorkøretøj evt. skal ændres. Dette vil blive indføjet på dit førerbevis. Du kan ansøge om parkeringskort på www.handicap.dk
Fritid, sport & kultur
Se fremad – ikke bagud: Lad være med at tænke for meget på uheldet, og på det du har mistet.
Prøv at leve så tæt på den tidligere tilværelse som muligt.
Der findes særlige sportsklubber for handicappede, der hjælper dig med at komme i gang med nogle nyttige aktiviteter og som også kan styrke din selvtillid.
Ved at være aktiv på den ene eller anden måde, vinder du respekt og anerkendelse hos familie, blandt kolleger og venner.
Stumpforandringer
I den første tid kan du komme ud for, at en protese ikke passer lige godt efter hver dag. Det er normalt, at der sker forandringer i benstumpen, fordi muskel- og knoglevæv ændrer sig.
Medicin og andre sygdomme kan også have indflydelse på kroppens væskebalance og derfor også på benstumpens facon.
Af disse grunde er det ofte nødvendigt med flere tilpasninger af protesehylsteret. Du må ikke tøve med at opsøge bandagisten for at få foretaget disse rettelser.
Stumpsvind er en naturlig følge af amputationen. Benstumpen vil med tiden blive mindre og protesen vil efterhånden føles stor.
Hvis du bruger en protese, der ikke længere passer så godt, vil sår ikke hele. Er der tilløb til vabler og tryksår, kontakt straks din bandagist.
Fantomsmerter
Er smerter, der føles som om de kommer fra den del af benet du har mistet. Smerterne beskrives ofte som skarpe elektriske stød, brændende, udstrålende og / eller som en form for krampe. Behandlingen af fantomsmerterne skal tage højde for den individuelle oplevelse af smerterne.
Genoptræning og opfølgning
En fysioterapeut eller træningsterapeut vil instruere dig i at gå korrekt, håndtere trapper og gradvist øge dit aktivitetsniveau. Bandagisten vil foretage jævnlige kontroller for at sikre, at protesen passer og fungerer optimalt – især hvis din stump ændrer størrelse, eller dit aktivitetsniveau ændrer sig. Over tid vil den midlertidige protese blive erstattet af en mere permanent løsning.
Frit leverandørvalg
Serviceloven § 112, stk. 6 – frit valg af leverandør
Ifølge Serviceloven § 112, stk. 6 om frit valg af hjælpemidler har du ret til selv at vælge leverandør – uanset hvad kommune eller sagsbehandler måtte anbefale.
Selvom reglerne kan virke komplekse, er princippet enkelt:
Det er dig, der bestemmer, hvilken leverandør og hvilken specialist der skal fremstille dit hjælpemiddel eller din protese.
Når du vælger leverandør, handler det derfor først og fremmest om tillid, faglighed og den løsning, der fungerer bedst i din hverdag. Økonomien fastlægges som en del af bevillingsprocessen og bør ikke stå alene som beslutningsgrundlag.
Rådgivning og støtte hele vejen
Vi hjælper og rådgiver dig gennem hele forløbet – fra ansøgning til færdig løsning. Også i de tilfælde, hvor bevillingen ender med at tage udgangspunkt i en anden løsning, end den vi i fællesskab har ansøgt om. I disse situationer indgår vi i dialog og arbejder videre med udgangspunkt i de rammer, der er givet.
Vores fokus er altid at finde en løsning, der tilgodeser dine behov, lever op til faglige anbefalinger og fungerer i din hverdag. Vi tager ansvar for processen og hjælper dig med at overskue mulighederne – uanset hvordan bevillingen udformes.
Bemærk, at visse løsninger kan være afhængige af sammenlignelige komponenter inden for proteser og hjælpemidler. Dette gælder dog ikke fodindlæg, forhøjelser, kompressionsstrømper eller brystproteser.
FAQ proteser
Hvordan foregår det at få en protese fra start til slut?
Processen kan opdeles i flere faser. Efter amputationen fokuseres der på sårheling, og din stump klargøres til at kunne bære din protese. Efter nogle dage vil du skulle begynde at bruge en liner, der skal mindske din hævelse og forme din stump.
Bandagisten tager mål af din stump, enten med gips eller scanning. Der bliver lavet en testprotese til dig, som du skal træne med på dit genoptræningssted. Testprotesen skal tit justeres, fordi stumpen ændrer sig.
Når vi kan se, at der ikke sker så store ændringer mere, og du er blevet en erfaren protesebruger, fremstilles den endelige protese.
Hvor lang tid tager det at lære at bruge en protese?
Det afhænger af mange faktorer, hvor hurtigt du lærer at bruge en protese. Hvor højt du er amputeret, er en stor faktor, da det ikke kræver så meget træning, hvis du for eksempel er amputeret under knæet sammenlignet med, hvis du er amputeret over knæet.
Det kan også afhænge af din alder, om du har andre sygdomme, der skal tages hensyn til, eller om du har været svækket op til amputationen.
Hvad koster en protese, hvis den ikke er bevilliget?
I Danmark er det sædvanligvis gratis for den amputerede at få en protese. Men hvis du selv vil betale, skal du regne med fra 30.000 til 50.000 kr. for en helt simpel underbensprotese.
For en avanceret protese med mikroprocessorknæled og en avanceret fod kan prisen let komme op på 400.000 til 650.000 kr.
Hvad er forskellen på en midlertidig og en endelig protese?
En midlertidig protese er ikke så holdbar og er beregnet til, at du kan træne med den i den første tid efter amputationen. Den har mange indstillingsmuligheder, så den nemt kan tilrettes, når din stump ændrer sig, eller du bliver stærkere i dine muskler, så dit gangmønster ændrer sig.
Den endelige protese vejer ofte betydeligt mindre, er mere holdbar, mere komfortabel og kan, hvis du ønsker det, komme til at ligne det modsatte ben.
Kan jeg selv vælge type og udseende på min protese?
Selve typen af hylsteret er afhængig af, hvordan din amputation er foretaget. Men du kan tale med din bandagist om, hvilke farver eller kendetegn du vil have på hylsteret.
De komponenter, der bruges til at bygge din protese – f.eks. fødder og knæled – er forskelligt udformet alt efter deres virkning. Din kommune kan vælge, at de vil yde den bedste og billigste løsning, men du kan altid selv betale en egenandel, hvis der er specielle komponenter eller cover, du ønsker.
Hvordan føles en protese i starten?
Hvis du har været svækket, kan en protese godt føles tung, og du skal vænne dig til, at der er nogle trykpunkter, hvor stumpen skal bære benet. Det kan føles lidt som den følelse, du mærker på din siddeknogle, når du starter med at cykle. Denne tryksmerte vil du efterhånden vænne dig til.
Det kan også føles utrygt, fordi du skal lære at finde balancen igen, når du går. Træningen kræver meget af dig, og du kan føle dig træt. Du skal være tålmodig, når du skal lære at tage din protese af og på og lære at gå med den.
Er det normalt, at det gør ondt at bruge protese i begyndelsen?
Det er ikke normalt, at det gør meget ondt. Men din stump skal vænne sig til tryk, og derfor kan du blive øm. Det er normalt, at protesen skal justeres – specielt i den første tid – så tag endelig fat i din bandagist.
Hvor ofte skal en protese justeres eller udskiftes?
Det er almindeligt, at din protese skal justeres i den første tid. Derefter skal den justeres løbende, hvis du ændrer vægt, aktivitetsniveau eller muskelmasse.
Det er normalt at få udskiftet sit protesehylster hver 1–2 år, da det bliver slidt, og du kan ændre form. Desuden afhænger behovet selvfølgelig af, hvor aktiv du er.
Hvad gør jeg, hvis min protese gnaver eller giver sår?
Du skal med det samme tage kontakt til din bandagist, hvis din protese gnaver, eller du har fået sår. Din stump ændrer sig hele tiden, og din bandagist kan tilrette protesen for dig, så den passer igen.
Kan man dyrke sport med protese – og kræver det en særlig model?
Ja, man kan sagtens dyrke sport, når man er protesebruger. Nogle gange kræver det en særlig fod eller knætype, andre gange skal hylstret være udformet anderledes end din daglige protese.
Alt afhænger af, hvilken sportsgren du dyrker, og om det er til daglig motion eller på eliteplan. Det meste kan lade sig gøre.
Kan man svømme eller bade med protese?
Ja, man kan godt svømme eller bade, når man bruger protese, men i de fleste tilfælde kræver det en specialprotese, der kan tåle vand, og som er tung nok til, at den ikke flyder ovenpå.
Uanset hvad er det vigtigt, at du skyller protesen godt efter for ødelæggende saltvand og sand.
Hvordan rengør og vedligeholder jeg min protese?
De dele af din protese, der har direkte kontakt med din hud, skal rengøres hver dag for at fjerne sved og bakterier. Hvis du bruger silikone-liner, skal den også vaskes hver dag.
Du skal altid tale med din bandagist om, hvordan netop din protese skal rengøres og vedligeholdes.
Hvordan passer jeg bedst på stumpen?
Det er meget vigtigt, at du plejer din stump hver dag for at styrke huden og undgå infektioner. Du skal hver aften vaske den, skylle den og tørre den. Dup huden helt tør – også i hudfolderne.
Tjek din stump for rødme, vabler eller sår. Du kan bruge et spejl. Kontakt din bandagist med det samme, hvis du oplever ændringer.
Hvordan fungerer bevilling og tilskud til proteser?
Din protese bevilliges for at afhjælpe en varig nedsat funktionsevne efter Servicelovens § 112. Du skal ansøge din kommune om bevilling.
Du må gerne tale med din bandagist om, hvordan din protese eventuelt skal opbygges, men din kommune skal give dig en skriftlig bevilling, inden du må anskaffe den.
Du har helt frit leverandørvalg, også selvom din kommune har en samarbejdsaftale med en bestemt leverandør.
Du skal også søge om justeringer, udskiftning af linere og andre sliddele. Disse ansøgninger er kommunen som regel på forhånd klar over kommer og har ofte en hurtigere sagsbehandlingstid.
Kan man have mere end én protese (fx hverdag og sport)?
Ja, det kan være nødvendigt at have flere typer proteser – til daglig brug, hvis du har en særlig type arbejde, og en særligt opbygget protese til at udøve sport med. Det er dog sjældent, at du kan få tilskud til alle typer.
Kan man få protese som ældre, og kan det betale sig?
Det er altid en god idé at få en protese uanset alder, hvis man er egnet til det. Det giver øget mulighed for bedre livskvalitet og uafhængighed.
Det er din generelle helbredstilstand, der er afgørende for, om du vil have gavn af protesen. Men uanset om du “kun” skal bruge den til at forflytte dig og gå på toilettet, eller du drømmer om igen at kunne gå sammen med andre til aktiviteter, er det træningsindsatsen værd.
Hvad betyder soksystem, og hvorfor er det vigtigt for pasformen?
Hylsteret er fundamentet for din protese. Et vel tilpasset hylster giver dig mobilitet – et dårligt tilpasset kan nedsætte din mobilitet og give dig vanskeligheder i din hverdag.
Hylsteret skal bære din vægt og fordele trykket jævnt. Et dårligt tilpasset hylster kan derfor give dig vabler og tryksår.
Hylsteret skal også give dig stabilitet. Et hylster med dårlig pasform vil give dig dårlig balance; protesen vil føles tungere, og du vil bevæge din stump rundt i hylsteret, når du går.
Da din stump ændrer sig gennem tiden, er det vigtigt, at du kontakter din bandagist, hvis du oplever, at dit hylster ikke sidder perfekt.
Hvor tung er en protese typisk?
En typisk benprotese vejer mellem 1 og 3 kilo. Det afhænger af, hvilke fod- og eventuelle knæledstyper der skal bruges.
Vægten er dog ikke så afgørende. Hvis din protese passer perfekt og sidder godt fast på benet, føles den ikke så tung. En let protese har ikke så mange finesser som en tungere, der kan have flere avancerede muligheder for at støtte dine aktiviteter.
Det er vigtigt, at du taler med din bandagist, så I sammen kan tale om dine behov.
Hvad gør jeg, hvis stumpen ændrer form over tid?
Din stump vil ændre form over tid. Det er helt normalt. Det sker især i den første tid efter amputationen, hvor dit muskelvæv og hævelse vil aftage.
Du skal tale med din bandagist om, hvordan du kan justere protesen. Mange gange vil bandagisten foreslå, at du justerer med strømper. Nogle protesehylstre er multijusterbare, og du kan selv justere volumen i protesen.
Hvordan støtter bandagisten mig gennem hele forløbet?
Bandagisten er din vigtigste samarbejdspartner i resten af dit liv, derfor er det vigtigt, at du føler tillid til din bandagist.
Du kan kontakte bandagisten, før du skal amputeres, eller umiddelbart efter, for at få de tekniske muligheder forklaret.
Umiddelbart efter din amputation vil bandagisten opstarte behandling med linere for at fjerne hævelse og forme din stump. Når din stump er klar til belastning, vil din bandagist tage mål af din stump og designe en testprotese, du kan træne med.
Du taler med din bandagist om, hvilke behov du har for funktioner i din dagligdag, og bandagisten rådgiver dig derefter om, hvilken type fod og evt. knæled der vil være optimale for dig. Derefter fremstilles din endelige protese.
Fremover skal du kontakte bandagisten, hver gang du har brug for justeringer, ny liner eller en helt ny protese.
Hvad vil det betyde for mig at få et mikroprocessorknæ i stedet for et mekanisk knæled?
At skifte fra et mekanisk knæ til et mikroprocessorknæ vil for de fleste betyde en markant øget følelse af sikkerhed og en mere naturlig gang.
Da der er indbygget “snublesensor”, vil du føle dig mere sikker. Knæet tilpasser sig dit gangtempo, du vil nemt kunne gå op og ned ad skråninger, og du vil kunne gå mere frit uden konstant at skulle koncentrere dig om knæets bevægelser.