- Home
- »
- Services
- »
- FES Center
- »
- FES – Praktisk info
Praktisk information om FES
Ofte stillede spørgsmål om FES
Er du nysgerrig på, hvordan FES (Funktionel Elektrisk Stimulation) virker, og om det kunne være relevant for dig eller en pårørende? Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om FES – fra hvordan behandlingen foregår, til hvem det kan hjælpe, og hvilke resultater man kan forvente.
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at starte et nyt behandlingsforløb, og derfor ønsker vi at give dig den bedst mulige viden, så du kan føle dig tryg og godt informeret.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvad er FES?
FES står for funktionel elektrisk stimulering og er en metode, hvor små elektriske impulser stimulerer nerver og muskler for at hjælpe dig med at bevæge dig bedre – typisk i fod eller arm.
Kan alle bruge FES?
Nej, FES virker kun hvis der stadig er funktion i nerven, som kan aktivere musklen. Ved første konsultation tester vi, om det er muligt at opnå effekt hos dig.
Gør FES ondt?
Nej, de fleste oplever det som en let prikken eller sammentrækning i musklen. Nogle skal vænne sig til følelsen i starten, men det er ikke smertefuldt.
Hvordan styrer man systemet?
FES styres via en app på din mobiltelefon, hvor du nemt kan justere styrke og vælge program.
Hvad kræver det i hverdagen?
- Du skal fugte elektroderne med vand eller gel før brug
- Apparatet skal oplades regelmæssigt
- Du skal placere elektroderne korrekt – det lærer du ved opstart
- Du vil ofte have gavn af daglig brug
Kan jeg bruge det i mit eget tøj og sko?
Ja, de fleste FES-systemer er diskrete og kan bæres under almindeligt tøj og fodtøj, afhængigt af placering og type.
Hvor lang tid går der før jeg får apparatet?
Hvis du opfylder kravene og får bevillingen som et personligt hjælpemiddel, kan vi enten levere det med det samme eller bestille det specifikt til dig. Det afhænger af typen og dine behov.
Hvad hvis mit bevægemønster ændrer sig?
Det sker ofte over tid – og derfor tilbyder vi efterjusteringer og opfølgning. Elektrodeplacering og stimulationsstyrke kan justeres, så det fortsat passer til din funktion.
Hvordan kommer jeg i gang?
- Book en konsultation hos os
- Vi tester, om dine nerver kan reagere på FES
- Hvis ja – og der er en varig lidelse – hjælper vi med ansøgning til kommunen
- Efter bevilling laver vi en grundig tilpasning og undervisning