Exopule Mollii Suit

Introduktion

Exopulse Mollii Suit er en innovativ dragt til personer med neurologiske sygdomme. Den hjælper med at afslappe spændte og spastiske muskler, aktivere svage muskler og lindre smerter – så man kan bevæge sig mere frit og leve en mere aktiv hverdag.

Hvordan virker den?

Mollii-dragten bruger lavfrekvent elektrisk stimulering over store dele af kroppen. Behandlingen udnytter en naturlig refleks i kroppen, kaldet reciprok inhibition: Når man stimulerer den modsatte muskel (antagonisten), slapper den spastiske muskel af. Det betyder, at dragten både kan afspænde de overaktive muskler og hjælpe de svage muskler i gang.

Effekten kan være øget bevægelighed, færre spasmer, mindre smerte og mere energi i hverdagen. Det kan også have indflydelse på bedre søvn, blærefunktion og tarmfunktion.

Hvem kan have gavn af Exopulse Mollii Suit?

Mollii-dragten er udviklet til mennesker med neurologiske lidelser, hvor muskelspændinger og svaghed ofte er en udfordring. Den kan være relevant for personer med:

– Cerebral parese
– Sclerose (MS)
– Slagtilfælde
– Andre neurologiske diagnoser med lignende symptomer

Et personligt medicinsk hjælpemiddel

Mollii-dragten tilpasses den enkelte og bruges i hjemmet som en personlig, lavenergi stimulering. Den er nem at tage på, og man styrer selv sekvenserne– typisk 1 time hver anden dag.