FAQ Fodindlæg
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med fodindlæg – finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at ringe til os.
Kan en bandagist hjælpe mig med smerter i fødderne?
Ja, en bandagist kan i de fleste tilfælde afhjælpe dine smerter. Vi undersøger dine fødder og udfra denne undersøgelse, laver vi støttende eller korrigerende fodindlæg eller andre hjælpemidler til dine fødder. Det er muligt for dig at skifte dem fra sko til sko, og du kan i de fleste tilfælde forvente en umiddelbar aflastning af dine gener. Du er velkommen til at kontakte os for et godt råd.
Hvornår har jeg brug for speciallavede såler eller indlæg?
Du har brug for speciallavede indlæg, når du har så store fejlstillinger i dine fødder, at gode sko og standardindlæg ikke hjælper dig. Efter vores undersøgelse af dine fødder og analyse af din gang tager vi mål af dine fødder og designer derefter indlæggene,så de afhjælper dig bedst muligt. Du kan forvente en leveringstid fra måltagningen mellem 1 til 2 uger. Hvis du vil prøve at få indlæggene betalt af din kommune, skal du få en henvisning til en ortopædkirurg for at få en ordination på fodindlæggene og derefter ansøge din kommune.
Hvad er forskellen på indlæg fra en bandagist og dem, man køber i butik?
svar
Hvorfor gør min fod ondt, når jeg går – og kan indlæg hjælpe?
Der kan være mange grunde til, du har ondt i fødderne. Du kan have platfod, hulfod nedsunken forfod eller hælspore. Vi kan som bandagister undersøge din fod og ud fra denne finde ud af, hvilke hjælpemidler der skal til for, at du er afhjulpet. Nogle gange kan du få dit produkt med det samme, andre gange er det noget, der kræver, at det speciallaves til dig.
Hvordan bliver indlæg målt og fremstillet?
svar
Kan jeg bruge specialindlæg i almindelige sko?
Ja, du kan i de fleste tilfælde have indlæg i dine almindelige sko. Det kan dog være, du skal tage den sål, der er i skoen ud for at få mere plads. Når du skal købe nye sko, er det vigtigt at du prøver dem med dine indlæg i, så du sikrer dig, at der er plads.
Hvor lang tid holder speciallavede indlæg?
Du skal som gennemsnit regne med et tidsrum på et halvt til 2 år. Grunden er, at det upræcise svar er at det afhænger af hvor meget du går, hvor hårdt du går, dit valg af fodtøj og din vægt. Hvis du får tilskud fra din kommune, vil du kunne søge om betaling en gang om året.
Hvad koster speciallavede indlæg?
Der findes mange typer speciallavede indlæg, så det er et svært spørgsmål. Priserne afhænger af om de skal være 2 eller 3 dimensionale for at imødegå dine behov.
Kan jeg få tilskud til indlæg?
Ja, nogle gange kan du få tilskud til fodindlæg. Det afhænger helt af, hvad der er i vejen med din fod. Der er klare kriterier for,hvornår du kan få tilskud. Du skal altid forbi en ortopædkirurg for at få en udtalelse, før du søger tilskud hos din kommune. Er du medlem af Danmark vil du kunne få noget refusion der.
Hjælper indlæg ved platfod eller hulfod?
Ja, indlæg hjælper ved gener på grund af hulfod eller platfod. Når vi undersøger dine fødder, tjekker vi, om dine fødders opbygning er stiv eller blød. Indlæggene fremstilles derefter. De støtter eller korrigerer din fejlstilling, så muskler og sener aflastes.
Hvorfor smerter min hæl især om morgenen?
Der kan være flere grunde til smerter i hælen. Det kan være en hælspore, din fedtpude i hælen kan være ødelagt eller din svangsene kan være overbelastet. En bandagist vil kunne hjælpe dig med at klarlægge, hvad du har behov for, så du kan blive afhjulpet. Smerter i hæl kan tit være noget der tager tid at komme af med.
Jeg har slidgigt i foden – hvad kan en bandagist gøre?
En bandagist kan gøre mange ting. Hvis du har brug for fodindlæg, kan vi lave det. Det kan også være nødvendigt at lave nogle korrektioner på dine sko, gænge så du ruller nemmere over ømme led eller kiler så du ikke belaster i en skæv stilling. Din bandagist vil efter din undersøgelse, kunne vejlede dig om hvad der kan gøres.
Kan indlæg hjælpe mod skævt gangmønster?
Ja, indlæg kan nogle gange afhjælpe et skævt gangmønster. Når vi har undersøgt dig, kan vi vurdere om vi kan rette din fod op ved at bygge kiler ind i indlægget, eller du skal have styret din fod med et hælgreb for at sætte foden korrekt jorden.
Jeg har dårlig balance – findes der noget, der kan støtte mig?
Ja, mange gange findes der hjælpemidler, der hjælper din balance. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor du har dårlig balance. Ved undersøgelsen hos os finder vi ud af, hvad grunden er og hjælper derefter med at finde den bedste type hjælpemiddel til at mindske dine gener.
Kan børn få speciallavede indlæg?
Ja, børn kan sagtens få speciallavede indlæg. Det er vigtigt, at du får undersøgt dit barn inden du køber indlæg og ikke bare køber indlæg efter skostørrelse. Dit barn udvikler jo stadig sit gangmønster og det skal sikres, at indlæggene understøtter dette.
Kan en bandagist lave ankelstøtter eller skinner?
Ja, en bandagist laver både ankelstøtter og skinner. Der findes mange typer; nogen er standard lavede, andre må vi designe og få fremstillet til den enkelte. Det hele afhænger af, hvad du fejler og hvad der skal afhjælpes. Når vi har talt sammen og undersøgt dig, kan vi vejlede dig i den bedste løsning.
Hvordan vedligeholder jeg mine indlæg?
Det vigtigste er, at du lufter dem efter brug. Ellers kommer det an på, hvilke materialer de er lavet af. Du får en vejledning af din bandagist ved udleveringen.
Hvad gør jeg, hvis mine indlæg gnider eller giver vabler?
Det er vigtigt, at du har tørre fødder, hvis du har tendens til vabler. Du kan skifte dine strømper i løbet af dagen og du kan pudre dine indlæg med talkum. Når du ikke bruger dine indlæg, kan du tage dem ud af dine sko, så de kan blive luftet.
Hvordan vælger jeg de rigtige sko til mine indlæg?
Det er en let opgave for dig at finde sko til indlæg. Vi har lavet indlæggene så tynde at de kan være i det meste fodtøj. Du tager indlæggene med, når du skal have nye sko og der sikrer du dig, at der er plads til din fod og at hælkappen er så dyb, at du føler skoen stadig sidder godt fast om din hæl. Mange sko har en indlægssål, du kan tage ud, så du får mere plads. Ved sandaler uden bagklapper kan du sætte indlæggene fast med velcro så de ikke glider bagud.
Kan indlæg også hjælpe ved smerter i knæ og ryg?
Ja, indlæg kan sagtens hjælpe dig ved smerter i knæ og ryg. De kan være stødabsorberende, så du ikke får så mange stød op igennem dine knæ eller ryg. Eller de kan være korrigerende så du belaster dine knæ og hofter på en mere hensigtsmæssig måde. Som bandagister kan vi undersøge dig og dermed finde ud af hvad der skal til.