FES Center

FES kan bruges når nerverne driller, men musklerne stadig kan

Har du svært ved at løfte foden, når du går? Bliver du hurtigt træt, mister balancen eller er nervøs for at falde?

Så kan Funktionel Elektrisk Stimulation (FES) være en hjælp for dig.

Hvad er FES?

Ved hjælp af små, kontrollerede elektriske impulser, aktiverer FES dine muskler – præcis som hvis hjernen selv sendte signalet.

Elektroder placeres på huden over de relevante muskler. Når du bevæger dig, hjælper FES-systemet med at aktivere musklerne i det rette øjeblik, så du fx kan løfte foden, stabilisere knæet eller få en mere sikker gang.