FAQ - om bandagister, hjælpemidler og proteser

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om bandagister, hjælpemidler, proteser, tilskud og praktiske forhold.

Siden er inddelt i temaer i menuen til venstre, så du hurtigt kan klikke dig direkte til det område, der er relevant for dig.

Generelt om bandagister

En bandagist er en sundhedsprofessionel person der fremstiller, tilpasser og udleverer hjælpemidler til mennesker med fysiske funktionsnedsættelse eller skader.

En bandagist arbejder med proteser til amputerede der skal erstatte den manglende legemsdel, ortoser altså støtteskinner og bandager til hele kroppen, fodindlæg og håndsyede sko. Desuden arbejder mange med kompressionsprodukter og brystproteser. En bandagist arbejder i tætte teams med hospitaler og rehabiliteringsenheder hvor de samarbejder med læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

En bandagist kan hjælpe dig på mange forskellige områder. Hvis du mangler et ben, en arm en hånd eller en fod, kan vi lave en protese til dig. Hvis du har smerter i et led, er svag i nogle muskler eller du har en lammelse, kan vi designe og fremstille skinner og støttebandager. Hvis du har platfod, hulfod, nedsunken forfod eller hælspore kan vi lave fodindlæg til dig. Vi kan også hjælpe dig, hvis du har cerebral parese, sklerose, ALS, hjerneblødning eller sportsskader.  

En bandagist og en fysioterapeut arbejder ofte med den samme type patienter, men deres roller og uddannelser er vidt forskellig. En bandagist fremstiller og tilpasser hjælpemidler, en fysioterapeut arbejder med træning, rehabilitering og behandling. En bandagist er en teknisk specialist, der kombinerer biomekanik, håndværk og patientkontakt for at fremstille og tilpasse hjælpemidler. En fysioterapeut er en behandlings– og bevægespecialist, der arbejder med kroppen med fokus på bevægelser og funktion. 

Du kan gå til en bandagist, når du har en diagnose, og har brug for et hjælpemiddel. Hvis du har brug for et hjælpemiddel, du ikke bare kan købe på nettet, men hvor du har brug for vejledning for at få det hjælpemiddel, der afhjælper dig optimalt.  

 Nej du behøver ikke have en henvisning for at få en konsultation hos en bandagist. Vi kan undersøge dig og komme med vores forslag til, hvad der vil afhjælpe dine gener mest. Hvis du vil ansøge din kommune om betaling skal du have en henvisning og ansøge din kommune, vi hjælper dig gerne med dette. 

Et besøg hos en bandagist vil altid starte med en samtale om dine gener og behov. Derefter vil vi undersøge dig og fortage nogle opmålinger. Så vil vi fortælle dig, hvad du efter vores mening har brug for. Den egentlige måltagning til dit hjælpemiddel, kan være efter scan, efter gipsaftryk eller prøvemodeller. Når hjælpemidlet er produceret, vil du skulle afprøve det og du får instruktion i brug. 

Det afhænger helt af hvilken type hjælpemiddel du skal have. Er du amputeret skal du måske træne med din testprotese i flere uger, har du brug for et korset tager det måske 5 dage. Alt anhænger af din diagnose og din situation. Vi har altid en produktionstid indenfor 5 dage.  

Ja, at hjælpe børn er en stor del af vores arbejde. 

Vi kan hjælpe børn på mange måder, vi kan understøtte deres motoriske udvikling f.eks. CP, vi kan afhjælpe udfordringer med svage muskler, ankel eller fodproblemer, fejlstillinger eller med proteser til medfødte misdannelser eller amputationer. 

Mange gange henviser børnelæger eller praktiserende læger børn til os, for at få vores vurdering på hvad der kan gøres. 

Ja, en bandagist kan mange gange hjælpe dig, hvis du har smerter.  

Vi starter med en klinisk undersøgelse af dig og vurderer derefter om støtte, eller aflastning kan afhjælpe dine gener Der findes mange færdiglavede produkter, vi med vores viden kan vælge imellem, så vi gør dig så smertefri som muligt. 

Hvis ikke der findes færdige produkter kan vi special lave dem, så de passer perfekt til dig. 

Du kan ringe til os og stille spørgsmål, komme direkte ind i vores butikker eller booke en tid til vurdering. 

En bandagist laver alle typer hjælpemidler til kroppen, der kan hjælpe dig med at opretholde din funktion. Vi laver f.eks. fodindlæg, proteser til amputerede, støttebandager og skinner samt speciallavet fodtøj. En stor del af vores arbejde er også at lave helt unikke hjælpemidler, der kan løse en enkelt persons problem. 

Hvis du har en varig lidelse, og hjælpemidlet er bevilliget fra kommunen, er der næsten aldrig nogen egenbetaling. Der er dog altid en fast egenbetaling, hvis du skal fodtøj. Hvis du skal bruge dit hjælpemiddel som led i en behandling, vil det enten blive dækket af behandlingsstedet eller du skal selv betale for det. 

Ja, i de fleste tilfælde vil et hjælpemiddel nedsætte dine smerter og give dig stor støtte i hverdagen.  

Du skal først og fremmest undersøge, om det er autoriserede fagfolk. Derefter skal du finde ud af, om du har tillid til bandagisten, da du skal samarbejde om, hvordan vi afhjælper dine behov bedst muligt.  

Nogle bandagister løser deres opgaver ved brug af færdiglavede produkter, det betyder, at der ikke tages hensyn til din specielle situation, men først og fremmest opnår at give dig det billigste produkt. Andre bandagister designer mange individuelle produkter, fordi de gerne vil give dig den bedst mulige løsning. 

Ja, det kan de sagtens, hele vores daglige arbejde er at designe individuelle hjælpemidler. 

Ja, en bandagist laver også mange hjælpemidler til sportsudøvere. Der er mange sportsfolk der bruger hjælpemidler for at kunne udøve deres sport. Alt er muligt, kun fantasien sætter grænser. 

Det er helt normalt at være nervøs før dit første bandagistbesøg. Du skal dog regne med at en bandagist er en sundhedsfaglig person, der vil give dig den bedst mulige funktion. Det er en god ide, at du forbereder dig inden besøget, hvilke udfordringer har du i din nuværende situation og hvad tænker du en hjælpemiddel vil kunne gøre for dig? 

Ja, det er altid rart at pårørende er med til konsultationen. De kan støtte dig, de er dem der kender dig bedst og de ved hvad du har behov for i dagligdagen. Det er også rart for dig at have pårørende med, det kan være overvældende at skulle tage stilling og 4 ører hører bedre en 2.  

Det afhænger helt af hvilken type hjælpemiddel du bruger.  Ved fodindlæg skal du bare komme, når indlæggene er slidt og du begynder at få samme gener igen. Ved komplicerede forløb, hvor du har tendens til sårdannelse kan du skulle komme flere gange om året. 

En operation er ikke altid en ting der løser alle dine gener. Det kan sagtens være den skal underbygges af et hjælpemiddel for at blive en succes. Din læge vurderer dette og henviser til en bandagist, som er en del af teamet, der skal få dig funktionsdygtig igen.  

Kompressionsstrømper, ærmer og bandager

Det er nødvendigt at bruge kompressionsstrømper for at fjerne hævelser, øge blodcirkulationen og mindske følelsen af tunge trætte ben. Det kan også være du skal forebygge åreknuder eller behandle lymfeødem. De hjælper ved at påføre et tryk der aftager ind mod kroppen, og hjælper veneklapperne med at lede blod tilbage til hjertet.  

Ja, kompression vil hjælpe mod hævede ben eller arme. Den hjælper med at understøtte veneklapperne i deres arbejde med at få blodet tilbage til hjertet.  

Ja, i mange tilfælde kan du selv farve og materialer på din kompressionsstrømpe. Der findes mange typer og i nogle tilfælde er det bedst at bruge en speciel type, hvis det for eksempel er vigtigt at strømper ikke giver sig så meget, er det fladstrikkede materialer, der skal bruges. 

De 3 klasser henviser til hvor mange mm kviksølv din strømpe giver på dit ben. Klasse 1 er den svageste, klasse 4 har det højeste tryk. Det er din læge, der ordinerer kompressionsklassen ud fra de gener du har.  

Når du skal have målt dit ben for at få den rigtige størrelse, er det vigtigt, at du ikke er hævet. Det er nødvendigt,at man er omhyggelig med målene og er trænet i at vælge den rette størrelse ud fra fabrikanternes målskema. Er den ikke den rette størrelse kan den gøre mere skade end gavn. 

Der findes mange størrelser og typer, der er færdiglavet, som kan vælges. hvis de passer på målene. Det vil betyde, at du vil få dem med det samme. Hvis du ikke passer ind i et målskema, vil de skulle speciallaves. Det tager et par uger at få specialstrikket dine strømper.  

Ja, du kan godt sove eller hvile med kompressionsstrømper på. Men de har jo ikke så stor virkning da du ligger ned, og dit blodomløb derfor ikke er under så stor belastning. De fleste syntes dog det er rart for huden, at den får luft og hviler uden presset.  

Den nemmeste måde at tage kompressionsstrømper på er at bruge gummihandsker med knopper. Der findes også mange hjælpemidler, som strømpepåtagere og aftagere, der gør det nemmere. Undgå folder eller dobbelte lag, da det giver en endnu strammere strømpe.  

Tips og tricks:  

  1. 1. Tag strømperne på inden benene begynder at hæve. 
  2. 2. Brug gummihandsker. 
  3. Undgå folder. 
  4. Træk materialet nedefra og hiv ikke i kanten for at få dem op. 
  5. Flad dem ud så der ikke er folder ved vristen. 
  6. Bruger du creme så skal du tage det på om aftenen. 

Ja, du kan få tilskud til kompressionsstrømper eller ærmer. Din lidelse skal være varig og du skal have en henvisning fra din læge på hvilken trykklasse strømpen skal have, samt hvor lang den skal være. Du skal søge din kommune inden du anskaffer strømperne. 

Et par kompressionsstrømper holder ca. 5 til 6 måneder. Det er godt at søge 2 par til et årsforbrug på en gang. Så kan materialet få lov til at trække sig sammen mellem brug. 

Ja, det kan være nødvendigt at få kompression til armen eller hånden efter en brystkræftoperation. Din læge vil vejlede dig om dette og udskrive en henvisning, som du kan bruge, når du vil søge din kommune om tilskud. 

svar

Det er vigtigt, at du vasker dine kompressionsprodukter korrekt. Hellere skylle dem op forinden, end skulle bruge en kraftig vaskemetode for at holde dem rene. Skyl dem op i mildt vaskemiddel for eksempel sæbespåner, så de elastiske tråde ikke affedtes, skyl derefter grundigt så der ikke sidder sæberester i materialet, det kan genere din hud. Læg dem til tørre på et håndklæde så de ikke mister faconen. 

Forskellen på de 2 typer kompression er, hvordan de elastiske tråde er strikket sammen.  

Den rundstrikkede strikkes med en tråd, der løber rundt og rundt og der tages masker ud efterhånden som omfanget skal øges. Den fladstrikkede skæres ud i et stykke meget lidt eftergiveligt elastikstof efter et individuelt mønster, der passer til dine ben. Den rundstrikkede er meget elastisk og nem at tage på. Den fladstrikkede ereftergivelig og støtter nøjagtig som den skal på de enkelte steder. 

Ja, kompressionsstrømper bruges ofte mod åreknuder. De kan ikke fjerne dem du har, men de kan understøtte,at du får et bedre tilbageløb af blod mod hjertet, de mindsker hævelse og nedsætter følelsen af tunge trætte ben. De fjerner ikke åreknuderne, men kan bremse udviklingen og nedsætte symptomerne.  

Hjælpemidler i hverdagen og mobilitet

Ja, en bandagist kan hjælpe dig med at blive mere aktiv. Vi undersøger dit problem og kommer med forslag til hjælpemidler, som er specialtilpasset dig. Book en tid, så laver vi en individuel vurdering af dine behov.

Som udgangspunkt findes der forskellige hjælpemidler, som kan støtte hele kroppen. Vi vejleder og ser på hele mennesket. Hvis du har haft problemer over længere tid, anbefaler vi, at du booker en tid hos os for en individuel vurdering.

Man har brug for et gangredskab, når man vurderer, at balancen er så påvirket, at der er risiko for fald. Er din balance påvirket, så kontakt din kommune; de vil kunne undersøge dig og udlevere det relevante gangredskab.

Ja, en bandagist kan hjælpe med langt de fleste hjælpemidler, som giver støtte i hverdagen. Selv små hjælpemidler kan give stor støtte og gøre en forskel. Hvis du har haft problemer over længere tid, anbefaler vi, at du booker en tid, så vi kan vurdere dine behov.

Kontakt din bandagist og book en tid, så hjælper vi dig med at vurdere, hvad vi kan afhjælpe dig med i din hverdag.

Ja, en bandagist kan hjælpe ved balanceproblemer. Book en tid, så vurderer vi det sammen og kommer med forslag til, hvordan vi individuelt kan hjælpe dig med din påvirkede balance.

Det er vigtigt at finde årsagen til trætheden. Vi hjælper gerne med en analyse af dit problem og vil derigennem kunne komme med forslag til hjælpemidler, som kan lette din hverdag. Book en tid, så kigger vi på det sammen.

Generelt vil hjælpemidler, som afhjælper nedsat balance og forskellige former for slidgigt, kunne hjælpe ældre. Disse hjælpemidler kan for eksempel være stokke eller individuelle bandager. Book en tid, hvis du mærker, at din dagligdag bliver mere udfordret, så vurderer vi dine behov.

Ja, børn kan få støttehjælpemidler gennem en bandagist. Vi kan analysere dit barns behov og lave individuelle løsninger, som understøtter bedre funktion i hverdagen. Book en tid, så laver vi en individuel vurdering af dit barn og dets behov.

Ja, der kan søges tilskud fra kommunen til hjælpemidler, som understøtter en bedre funktion i hverdagen. Vi analyserer dine behov og hjælper dig gennem hele ansøgningsprocessen. Book en tid, så hjælper vi dig til en lettere hverdag.

Ja, kommunen skal godkende alle hjælpemidler, der søges om. Vi svarer på spørgsmål fra dem, som kan understøtte din ansøgning og derved lette sagsbehandlingen. Du modtager en bevilling, når de har godkendt ansøgningen.

Du skal følge de anbefalinger, som du har fået i forbindelse med udleveringen af dit hjælpemiddel. Er du i tvivl, så kontakt os – vi vejleder dig gerne.

Ja, alle mennesker er unikke og har brug for individuelle hjælpemidler. Vi kan tilpasse alle hjælpemidler individuelt. Kontakt os til en vurdering, hvis du har et særligt handicap, så hjælper vi dig til en lettere hverdag.

Et hjælpemiddel er i mange henseender nødvendigt for at afhjælpe et nedsat funktionsniveau. Ved varige skader på bevægeapparatet er det ikke altid muligt at træne problemet væk. Bandagisten vil vejlede dig afhængigt af din funktionsnedsættelse til det bedst egnede hjælpemiddel. Book en tid, så laver vi sammen en vurdering af dine behov.

Ja, bandagisten vil hjælpe dig gennem hele processen – fra vurdering til udlevering af dit individuelle hjælpemiddel. Vi har stor erfaring med netop disse processer og støtter dig hele vejen gennem systemet. Kontakt os, hvis du er i tvivl om noget i processen.

Praktiske spørgsmål før, under og efter besøget

Nej, du behøver ikke at forberede noget inden dit første besøg. Vi vil tage en snak med dig om dit behov for hjælpemiddel under første konsultation. Har du nogle former for dokumenter vedrørende din henvendelse, må disse meget gerne medbringes.

Du behøver ikke at medbringe noget. Men har du relevante dokumenter fra læge eller kommune, må disse gerne medbringes. Når du laver aftalen, vil du også få at vide, hvis du skal medbringe noget.

Det kan være en fordel at have løstsiddende tøj på, men det er ikke et krav. Vi skal ofte ind og se dine relevante kropsdele uden tøj på.

En typisk konsultation tager mellem 30 og 60 minutter. Det afhænger af, hvilket hjælpemiddel du skal have.

Vi vil altid prøve at nå alle på dagen, men det kan give lidt ventetid for dig. Hvis du er forsinket, må du meget gerne ringe og give besked om dette.

Du kan sagtens selv booke tid hos os. Du behøver ikke lægehenvisning for at blive set af en bandagist.

Vi kan se de fleste inden for en uge. Hvis man ønsker en bestemt kliniker, kan der i perioder være lidt længere ventetid.

Du må meget gerne medbringe en ven eller pårørende. Det kan nogle gange være rart at have en støtte med, der kan hjælpe dig.

Ja, du kan godt blive bedt om at tage sko eller tøj af under konsultationen. Vi vil kunne bede om det nødvendige i forhold til det hjælpemiddel, vi skal hjælpe dig med.

Måltagningen kan foregå på mange måder alt afhængigt af, hvilket hjælpemiddel du skal have. Vi anvender både måltagning med målebånd, gipsafstøbning og scanning.

Hvis du ikke får tilskud, er du stadig meget velkommen hos os. Vi vil hjælpe dig med en vurdering af hjælpemidlet. Prisen på konsultationen vil afhænge af den løsning, vi finder. Ved henvendelser omkring standardbandager er det gratis og uden tidsbestilling i vores butikker.

Ja, du vil altid kunne få en akut tid, hvis du har stærke smerter eller problemer med dit hjælpemiddel.

Nej, måltagning gør ikke ondt. Vi vil inden måltagningen altid undersøge dig og fortælle om processen, så vi kan tage de rigtige mål.

Dette tager vi selvfølgelig højde for. Det er meget almindeligt, at vi har borgere, der ikke kan stå og gå i særlig lang tid.

Vi ser gerne, at du fortæller så meget som muligt i forhold til det hjælpemiddel, du skal have. Det vil hjælpe os med at finde det helt rigtige til dig og dine behov.

Du kan godt blive både scannet og filmet til din konsultation. Videoen bruger vi til at lave en bedre analyse af f.eks. din gang, så vi bedre kan hjælpe dig. Nogle kommuner kræver videodokumentation i ansøgningerne til hjælpemidler. Scanning vil, ligesom måltagning, ikke være skadelig for dig.

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil afklædes. Men skal vi hjælpe dig bedst muligt, kan det godt blive nødvendigt at tage noget af tøjet af.

Du kan altid sige nej, hvis noget føles ubehageligt. Vi vil hele tiden fortælle dig, hvad vi gør, så du er forberedt. Skulle det alligevel være ubehageligt, er det vigtigt, at du siger det til os.

Bandagisten laver som udgangspunkt kun hjælpemidler. Men da vi har fysioterapeuter ansat, kan vi måske hjælpe lidt med dette. Anbefalingen vil dog være at kontakte en fysioterapeut og få lavet et træningsprogram, der er tilpasset dig.

Standardprodukter kan købes i vores butikker, så dem vil du kunne få med det samme.
Individuelle hjælpemidler skal oftest bevilliges af kommunen. Når dette er på plads, og der er taget mål, vil der typisk gå fem arbejdsdage, før dit hjælpemiddel kan udleveres.

Ja, vi kontakter dig, når hjælpemidlet er klart. Ved måltagningen vil du typisk få en ny tid til udlevering med det samme. Du vil så modtage en sms på din aftale derefter.

Vi afprøver altid hjælpemidlet på dig og ser, om det fungerer, som vi ønsker. Skulle der være problemer, vil vi ordne det med det samme.

Du vil blive kontaktet 14 dage efter udleveringen af dit hjælpemiddel. Men ellers er du altid velkommen til at booke en opfølgende tid hos os.

Hvis du får smerter eller gener af dit hjælpemiddel, er det meget vigtigt, at du kontakter os hurtigst muligt, så vi kan få kigget på det. Det er ikke meningen, at man skal gå med et hjælpemiddel, der generer.

Har du spørgsmål efter dit besøg, er du altid velkommen til at henvende dig til os på telefon 33 11 85 57. Du vil få et visitkort fra din bandagist med kontaktoplysninger, hvor du kan henvende dig, samt hvem du har haft kontakt med.

Spørgsmål mange skammer sig over at stille

Nej, det er ikke pinligt at skulle have et hjælpemiddel. Et hjælpemiddel hjælper dig til at blive bedre i forhold til de fysiske udfordringer, du har.

Nej, alle kan have glæde af et hjælpemiddel, hvis de har en fysisk udfordring. Du skal se hjælpemidler som en hjælp til at blive bedre eller få det bedre.

Ja, du kan godt risikere, at der kommer en svag lugt fra dit hjælpemiddel. Hjælpemidler anvendes dagligt i mange timer og sidder oftest direkte på kroppen. Dette kan komme til at lugte. Det er dog langt fra alle hjælpemidler, dette gælder.

Du vil blive tilset af en kliniker, som vil vurdere, hvilken type hjælpemiddel der vil hjælpe dig bedst muligt samt korrigere eventuelle fejlstillinger. Dette vil gøre, at dine muskler vil arbejde mere i den korrekte retning, i stedet for at være stærke og trække dig skæv.

Ja, efter en amputation vil din benstump have et ar, der skal hele, samt være hævet. For at opnå en pæn benstump, der også kan være klar til en evt. protese, er det vigtigt, at der kommer kompression på benstumpen så hurtigt som muligt efter amputationen. Hvis du ikke har nogen kompression, så kontakt os gerne for dette.

Nej, det er ikke pinligt, og når man anvender kompressionsstrømper, er det, fordi det er vurderet nødvendigt af en læge. Kompressionsstrømper anvendes dagligt i mange timer og kan blive varme, især på varme dage.

Nej, de fleste kan skjule deres korsetter under deres tøj. Du vil altid i samarbejde med din bandagist finde den løsning, der vil fungere bedst for dig – både mht. støtte og synlighed.

Ja, det er meget normalt. Det er aldrig sjovt at falde, og med et hjælpemiddel kan man være udfordret i, hvordan man skal komme op igen. Det kan derfor være en god idé at træne med en fysioterapeut, hvordan man kommer op, hvis uheldet skulle ske.

Har du fået en protese, er det, fordi du har fået amputeret en kropsdel. Vi kan aldrig erstatte det, der er væk, men en god snak med en bandagist om, hvad du ønsker at kunne opnå med en protese, og hvordan den skal se ud, vil altid kunne gøre, at du føler dig mindre ”handicappet”.

Nej, træning er altid meget vigtig. Et hjælpemiddel vil typisk gøre, at du kan træne endnu mere eller bedre, da du ikke skal have samme fokus på den del af kroppen, der er hjulpet med et hjælpemiddel.

Hvis dit hjælpemiddel larmer utilsigtet, skal du kontakte din bandagist. Nogle gange vil det kunne ordnes på vores værksted, andre gange skal en bandagist ind over. Dette vil blive klarlagt ved henvendelsen.

Hvis dit hjælpemiddel larmer utilsigtet, skal du kontakte din bandagist. Nogle gange vil det kunne ordnes på vores værksted, andre gange skal en bandagist ind over. Dette vil blive klarlagt ved henvendelsen.

Du skal altid sige fra, hvis du føler dig utryg ved måltagningen. Før måltagningen vil vi fortælle dig om, hvad der skal ske, så du er forberedt, da måltagningen er vigtig for fremstillingen af dit hjælpemiddel.

Nej, du skal aldrig være nøgen under undersøgelsen. Vi skal dog kunne komme til at se kroppen på de steder, hvor problematikken er.

Nej, det er aldrig pinligt at sige, at man ikke har råd. Det er bedre at sige det, så vi kan finde en god løsning inden for det budget, du har, og afhjælpe dig bedst muligt.

Ja, det er normalt og en helt naturlig del af det at skulle have behov for et hjælpemiddel og en ændring i ens hverdag. Vi vil lytte og forberede dig på det, der skal til at ske.

For os er det ikke vigtigt, hvis skyld det er. For os er det vigtigste at kunne finde et hjælpemiddel, der kan hjælpe dig med dit problem, så du kan komme videre.

Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du får problemer med dit hjælpemiddel. Vi vil altid vejlede og vise dig, hvordan det anvendes ved udleveringen. Skulle der opstå udfordringer senere, kontakter du os og får lavet en aftale med din bandagist. Din bandagist vil vise og vejlede dig i brugen af dit hjælpemiddel.

For pårørende – hvordan kan jeg hjælpe?

Der er mange forskellige måder, du som pårørende kan hjælpe din nære. Det kan være det mere praktiske aspekt, hvor du hjælper med at booke konsultationer og finde oplysninger. Du kan også støtte følelsesmæssigt ved at hjælpe din nære med at opbygge rutiner omkring brug af hjælpemidlet og evt. genoptræning.

Du er som pårørende altid velkommen til at komme med borgeren til konsultationen. Det kan for nogen være rart at have en pårørende med, da der kan være mange informationer, som der skal holdes styr på, og evt. beslutninger, der skal tages. For borgeren kan det være tryghedsskabende at have en pårørende med, som kan hjælpe med at huske, stille spørgsmål og dele oplevelsen bagefter.

Bandagisten vil efter bedste evne forklare tingene, så de giver mening for jer. Hvis der er noget, du/I ikke forstår, er det vigtigt, at I gør dette klart, og så vil bandagisten forklare det på en anden måde, der giver jer en bedre forståelse. Du er altid velkommen til at spørge ind, hvis du har behov for det, eller kontakte os senere, hvis du har spørgsmål til processen eller hjælpemidlet.

Hvis du som pårørende har været med til konsultationerne hos bandagisten, vil du vide, hvordan hjælpemidlet f.eks. tages på korrekt, hvor lang tid det skal bruges osv. Som pårørende kan du derfor hjælpe dine nære med at opbygge gode rutiner og vaner omkring optimalt brug af hjælpemidlet.

Hvis hjælpemidlet gør ondt, er det vigtigt, at I hurtigst muligt kontakter bandagisten, som vil afhjælpe problemstillingen bedst muligt. Ring og book en tid med det samme, og hør, hvad I skal gøre i mellemtiden.

Der bør som udgangspunkt ikke gå mere end 4 uger fra kommunen har modtaget din ansøgning, til der er taget stilling. Herefter kan du ringe til din kommunes afdeling for hjælpemidler for at høre, om der er taget stilling til din ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte os, hvor vi vil være behjælpelige med at kontakte kommunen på dine vegne.

Hvis din nære ikke har mulighed for at komme til en af vores klinikker, er der mulighed for, at vi kommer ud til jer på et hjemmebesøg. Ring og snak med din bandagist omkring muligheden for dette.

Det kan være en god idé at notere opfølgninger, justeringer og reparationer ned i en kalender, så både du og din nære har et overblik over forløbet. Hvis du/I mister overblikket, så ring til os, så hjælper vi med at genskabe det.

Bandagisten har i samarbejde med din nære lavet en grundig vurdering af behovet. Her er der fokus på, at der skal være en væsentlig effekt af hjælpemidlet i forhold til at afhjælpe funktionsnedsættelsen. Det er vigtigt ved udleveringen, at hjælpemidlet bliver afprøvet, så man er sikker på, at pasformen er korrekt, og at der sker en afhjælpning. Det kan dog også være, at der opstår spørgsmål efter udlevering. Her er I altid velkomne til at kontakte jeres bandagist med spørgsmål og ved behov få en tid.

I er som familie eller pårørende altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål og bekymringer relateret til jeres barn, partner eller nære.

Hjælpemidlet bliver som udgangspunkt designet til at være så diskret som muligt og efter ønsker til mønstre og design fra barnet selv. Hvis barnet skulle blive drillet på grund af hjælpemidlet, vil vi opfordre jer til at tage snakken i skolen, børnehaven eller den kontekst, hvor det sker.

Bandagisten vil altid inddrage jeres barn i designet af hjælpemidlet – f.eks. mønstre eller farver. Det kan hjælpe jeres barn til at acceptere hjælpemidlet, at det er lavet ud fra deres ønsker. Det er derfor også vigtigt, at I lytter til jeres barns ønsker i processen. Mange hjælpemidler er også lavet til at kunne bæres under tøjet, og hvis ikke, kan det hjælpe at dele bekymringen med jeres bandagist, så I sammen kan finde frem til den bedst mulige løsning til jeres barn.

Det er meget individuelt fra barn til barn, men det vil typisk være fra 6 måneder til 1 år, alt efter dit barns vækst.

Det afhænger af hjælpemidlet. Som udgangspunkt tager bandagisten hensyn til dit barns funktions- og aktivitetsniveau, når et hjælpemiddel vurderes. Hvis du har spørgsmål til, hvad dit barn må og ikke må med sit hjælpemiddel, skal du kontakte barnets bandagist, som vil kunne afklare brugsspørgsmål omkring hjælpemidlet.

Det er vigtigt, at I som forældre støtter jeres barn i processen, hvilket bl.a. inkluderer at tale hjælpemidlet op og inkludere det som en naturlig del af jeres hverdag. Ved design af hjælpemidlet vil bandagisten, så vidt det er muligt, tage hensyn til jeres barns ønsker, når det gælder design, mønster, farver osv. Det er også vigtigt at afklare, hvorfor jeres barn ikke vil bruge hjælpemidlet og ved behov få en tid hos jeres barns bandagist.

Du kan støtte en person, der har mistet en arm eller et ben, ved at opmuntre og motivere til genoptræning og brug af protesen. Du kan også hjælpe med at navigere i det kommunale system og hjælpe med at finde netværk, hvor din nære kan få støtte. Dette kunne f.eks. være Amputationsforeningen, hvor der er mulighed for at møde ligesindede og få hjælp til at opnå et aktivt liv. Hvis din nære har behov for det, kan du tage med til konsultationer og møder samt hjælpe med at finde overskud og nye hobbyer.

Det er normalt, at protesen kan føles fremmed i starten. I den første tid er fokus på at få optimeret protesen, så man opnår en god pasform uden uhensigtsmæssige tryk. Brugeren af protesen vil opleve, at det bliver lettere at bruge den, efterhånden som den korrekte pasform findes. Det er selvfølgelig vigtigt, at hvis din nære oplever smerter i form af tryk, rødme eller ubehag, at I kontakter jeres bandagist og får en tid, så dette kan udbedres, og at I får information om, hvordan I skal forholde jer i mellemtiden.

Som pårørende til en person med behov for genoptræning kan I hjælpe ved at opbygge sunde og gode rutiner omkring træningen. Hjælp jeres nære med at finde og bibeholde motivationen samt give støtte i situationer, hvor det er nødvendigt.

Det kan være naturligt at være usikker i starten, hvis man har fået sin første protese eller skinne til benet. Her kan du som pårørende hjælpe din nære ved at give den nødvendige støtte. Begynd langsomt og øg for eksempel gangdistancen stille og roligt, efterhånden som din nære opbygger selvtillid. En god idé er at starte med at øve i hjemmet, hvor omgivelserne er velkendte, og herefter gradvist bevæge sig udenfor på f.eks. fortov eller i supermarked.

Det kan være hårdt at være pårørende, og det er derfor vigtigt, at du passer på dig selv også. Det er vigtigt at tage pauser, holde fast i egne interesser samt selv opsøge støtte og ved behov professionel hjælp. Du kan kun være noget for din nære, hvis du passer på dig selv. Husk at spise, sove og få struktur i din egen hverdag – for derefter at kunne hjælpe din nære.

Myter og misforståelser om bandagister og hjælpemidler

Nej, rygmusklerne bliver som udgangspunkt ikke svagere af at bruge et korset, hvis du følger anvisningerne fra din bandagist. Hvis du bruger et korset lavet af stof, vil din rygmuskulatur stadig skulle stabilisere samt bevæge sig, og følger du anvisningerne, betyder det ikke en svækkelse af din muskulatur. Hvis du bruger et stift korset lavet af plastik, og du skal bruge det døgnet rundt, kan der forekomme en svækkelse af din muskulatur. Dette er noget, du kan tale med din bandagist om, således du ved, hvad du kan forvente ved brug af dit korset.

Nej, kompressionsstrømper er ikke kun for ældre mennesker. Der kan være mange årsager til, at både ældre og yngre mennesker har brug for kompressionsstrømper. Det er til gengæld vigtigt, at kompressionsstrømperne passer korrekt. Book derfor gerne en tid til måltagning, så er du sikker på at få den rigtige pasform og vejledning med hensyn til korrekt brug.

Ja, der er stor forskel på indlæg fra et supermarked og speciallavede indlæg. Speciallavede indlæg er lavet ud fra en grundig vurdering og analyse af dine behov. Du vil ved vurderingen få afklaret, hvordan du får den bedste støtte og aflastning, der passer til netop dine behov. En vurdering er gratis, og du er altid velkommen til at booke en konsultation, så vi sammen kan vurdere dine behov bedst muligt.

Nej, en protese skal ikke gøre ondt. Der kan være en tilpasningsperiode i starten, hvor protesen bliver tilpasset i forhold til tryk og polstring. Hvis du oplever smerter ved brug af din protese, skal du kontakte din bandagist, så I sammen kan få justeret protesen, således den fungerer bedst muligt for dig.

Nej, en bandagist, skomager og tekniker er ikke det samme. En bandagist er uddannet ortopædiingeniør, hvor der gennem uddannelsen er fokus på den enkeltes behov for hjælpemidel, materialer samt biomekanik og anatomi. En skomager laver håndsyede sko, og en tekniker arbejder bag kulissen og laver dit hjælpemiddel til dig ud fra en bandagists anvisninger.

Det kommer an på typen af dit hjælpemiddel, om det er forsvarligt at bruge til sport. Det er vigtigt, at du taler med din bandagist om, hvad du kan og må bruge dit hjælpemiddel til.

Som udgangspunkt er kompressions- og støttestrømper ikke farlige for raske mennesker, men det er afgørende, at pasformen er korrekt. Hvis strømperne er for stramme eller anvendes forkert, kan man risikere at forringe blodcirkulationen og opleve gener såsom irritation af huden. Hvis du er i tvivl, om dine støttestrømper har den korrekte pasform, er du velkommen til at booke en tid, så vil vi vurdere, om pasformen er korrekt, eller om der er behov for en ny måltagning.

Nej, det er ikke et svaghedstegn at have brug for et hjælpemiddel. Flere mennesker, end man lige regner med, bruger et eller flere hjælpemidler for at få hverdagen til at hænge sammen.

Ja, der er som udgangspunkt frit leverandørvalg i forhold til, hvilken bandagist man vælger at bruge. Du kan altid kontakte en bandagist og få lavet en vurdering af dit konkrete behov, og I kan derefter sammen tale om dine muligheder.

Nej, en protese kan ikke alt det samme, som du kan med en rigtig arm eller et rigtigt ben. Men moderne proteser er i dag meget avancerede, og man kan sagtens leve et normalt og aktivt liv med en protese. Proteser kan i dag erstatte mange funktioner og kan laves, så man kan gå lange ture, spille golf, cykle osv. Det er vigtigt at tale med din bandagist om dine forventninger til en protese, og hvad der er vigtigt at kunne i dit liv.

Nej, du skal ikke have stærke smerter, før en bandagist kan hjælpe dig – du behøver faktisk slet ikke have smerter overhovedet. Hvis du er i tvivl, om en bandagist kan hjælpe dig, kan du altid ringe og booke en tid hos en bandagist. Her vil bandagisten lave en grundig vurdering af dine behov, og I kan sammen finde en løsning, der passer til netop dig.

Nej, et korset retter ikke din kropsholdning permanent. Et korset – og hjælpemidler generelt – afhjælper kun din problematik i det omfang, du bruger det. Det vil sige, at din kropsholdning kun bliver rettet, mens du har korsettet på.

Nej, et hjælpemiddel holder ikke for altid. Hjælpemidler bliver slidt som alt andet, og det afhænger af, hvor meget du bruger det. Hvis du følger anvisningerne fra din bandagist i forhold til brugen, vil du kunne få en forventet levetid, og du kan aftale med din bandagist, hvordan der bedst bliver fulgt op. Hvis du er i tvivl, om dit hjælpemiddel fungerer korrekt, er du altid velkommen til at booke en tid hos din bandagist til en vurdering.

Nej, man kan ikke blive ”for afhængig” af sit hjælpemiddel. Men man kan være afhængig af sit hjælpemiddel i den forstand, at det er det, der gør forskellen på, om hverdagen hænger sammen eller ej. Din bandagist vil gennem en grundig vurdering sikre sig, at det hjælpemiddel, du bruger, er tilpasset specielt til netop dine behov. Dette indebærer, at du ikke får mere hjælp, end du har behov for, men at du samtidig får tilstrækkelig hjælp til at kunne fungere så selvstændigt som muligt.

Nej, man er ikke garanteret et tilskud fra kommunen. Men book en tid hos din bandagist, hvor der vil blive lavet en grundig vurdering af dit behov for et hjælpemiddel. Herefter kan bandagisten enten lave en ansøgning på dine vegne eller hjælpe dig med at ansøge om et tilskud selv hos kommunen.