At kunne blive i vandet

Jeg er surfer. Havet er der, hvor jeg føler mig fri. Men min fod skulle kunne mere end de fleste. Jeg har brug for at kunne gå på sand og rullesten uden at miste fodfæstet, og jeg har brug for en løsning, der kan holde til at være i saltvand i timevis. Samtidig måtte den ikke have opdrift, for i vandet skal foden være en del af mig, ikke noget der arbejder imod mig.

De løsninger, jeg fandt, fungerede måske på land, men ikke i vand. Nogle blev for glatte. Andre tog vand ind, flød op eller mistede stabilitet. Det betød, at jeg hele tiden skulle kompensere, og det tog fokus væk fra det, jeg elsker.

Da vi begyndte at arbejde med en individuel løsning, blev mit liv i og omkring vandet taget alvorligt. Der blev tænkt i materialer, greb og balance samt fordelene ved design og funktion ved 3D print. Foden blev designet til at kunne stå fast på ujævnt underlag og til at modstå saltvand uden at miste styrke eller funktion. Og vigtigst af alt: Den blev lavet uden opdrift, så den opfører sig naturligt i vandet.

I dag kan jeg gå fra strandkanten og ud i bølgerne uden at tænke over min fod. Jeg kan blive i vandet så længe, jeg vil. Fokus er tilbage på surfet, på bevægelsen og på friheden.

Det er dét, der sker, når løsninger ikke bare bliver designet til mennesker, men designet med dem.

Del:

Flere indlæg